Banner Img

Børnefest Blog

Hos Børnefest deler vi gerne vores erfaringer, tips og tricks med dig. Glæd dig til det nye og spændende blogindlæg.

Hold jeres næste børnefest med fokus på bæredygtighed og sundhed

Bæredygtig og sund børnefødselsdag

Bæredygtige og bionedbrydelige materialer samt sund og næringsfuld mad.

Det er næppe noget, man som udgangspunkt forbinder med en børnefødselsdag.

Snarere tværtimod. Den klassiske børnefødselsdag minder ofte mere om en forbrugsfest, hvor der er købt stort ind, pyntet op og stillet lækkerier frem i lange rækker. Men sådan behøver det ikke være. Den typiske børnefødselsdag er hyggelig og sjov, og det behøver der ikke blive ændret på, blot fordi man vælger en sundere og mere bæredygtig løsning. Bæredygtighed og sundhed til børnefødselsdagen behøver nemlig langt fra være så kedeligt, som det lyder. Faktisk mener vi hos Børnefest, at det er med til at gøre en børnefødselsdag endnu bedre, lidt anderledes og mere interessant. Og vi hjælper dig gerne med at holde en fantastisk børnefødselsdag, hvor der er tænkt bæredygtighed og sundhed ind i programmet fra start til slut.

Pas på klimaet og børnene med gode materialer

Hvis der er spisning inkluderet i børnefødselsdagen, går man ofte efter engangsservice. Det er nemmere at have med at gøre, både under måltidet og ift. oprydning. Hvis man går ned i supermarkedet eller i en festbutik, er der da også rig mulighed for at finde både kopper, krus og bestik i plast. Nogle af dem er endda med et tema, fx med en film eller en serie fra børnenes fjernsyn. Desværre er det ikke altid en så god og uskyldig løsning, som det virker til. Det kan nemlig være svært at gennemskue, hvad engangsservicet egentlig er lavet af, og hvilke kemikalier der er i. Derfor er bæredygtigt service et vigtigt skridt at tage, hvis man vil holde en børnefødselsdag, der kommer både klimaet og børnene til gode. Med bæredygtigt service belaster man nemlig ikke vores miljø med mere plastik, og samtidig er man sikker på, at børnene ikke udsættes for gift- eller BPA-rester.

Skift sukkerchokket ud med spændende og sund mad

Når der skal holdes børnefødselsdag, er der som regel snacks eller mad inkluderet. Fordi man gerne vil forkæle børnene, falder valget ofte på lagkage eller slikposer med sodavand til. Holder man fødselsdagen ude, fx i et fælleshus eller i svømmehallen, er burger og pomfritter ofte på menuen. Det skyldes, at det er nemt at have med at gøre og noget, som børnene virker til at sætte stor pris på. Hos Børnefest foreslår vi gerne et lidt sundere alternativ. For selvom det kan være lækkert med sukker og fastfood, kan man servere en mere interessant og anderledes menu. Hos Børnefest benytter vi udelukkende gode og rene råvarer, som vi forvandler til smagfuld og børnevenlig mad. Samtidig er alle vores mad- og drikkevarer 100% økologiske, hvilket igen er et bæredygtig valg, der belaster vores klima mindst muligt. Det er uden tvivl noget, som vil gå rent ind hos både børn og forældre. Samtidig vil den sunde mad give mere energi og godt humør, så legen kan fortsætte for fuld skrue.

Gør det nemt for dig selv og nyd festen

Det arbejde, der er forbundet med at arrangere og afholde en stor børnefødselsdag, skal ikke undervurderes. Når der skal planlægges, kommunikeres, handles ind og holdes øje ved siden af dagligdagens andre pligter og opgaver, kan det virke som et uoverskueligt projekt. Det er besværligt nok i forvejen, og hvis man derudover skal til at tænke i sunde og bæredygtige løsninger, kan det hurtigt tage pusten fra en. Derfor tilbyder vi hos Børnefest kompetent hjælp fra A til Å, når det gælder børnefesten eller -fødselsdagen. Vi sparer dig for den tid og bekymring, som du ellers ville bruge på festen, og samtidig sørger vi for, at alt er 100% bæredygtigt og økologisk. Vi er vant til at tænke i klima- og børnevenlige løsninger, så du er sikret, der bliver stillet en lækker og inspireret menu på bordet, som børnene ikke vil kunne holde fingrene fra. Det hele bliver leveret direkte til døren, parat til servering. Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at holde en sund og bæredygtig børnefest, som du også selv vil møde, så er vi det rigtige valg af samarbejdspartner.

Book din sunde og bæredygtige fest i dag

Ved du, at du skal afholde børnefest eller -fødselsdag i nærmeste fremtid? Så kan du allerede nu sikre dig, at alt forløber problemfrit. Det kræver kun få klik at bestille os til at stå for din børnefødselsdag – nu med et bæredygtigt og sundt præg. Via vores formular her på siden kan du nemt og hurtigt tage stilling til, hvordan din børnefest eller fødselsdag skal se ud og forløbe. Du bestemmer alle detaljer, og så står vi blot for at gøre dem til virkelighed. Det sikrer, at du kan forkæle dit barn og dets kammerater med en sund og bæredygtig fest i verdensklasse, uden at du selv skal bruge en masse tid og energi på det.

Børnefest IVS
Dronning Dagmars Allé 18, 101
2500 Valby
Tlf.: 28 76 34 32
E-mail: Info@bornefest.dk
CVR: 38814508

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til os her.

Du er også velkommen til at ringe på 28 76 34 32 – hvor du får direkte kontakt med Peter.

Please type your full name.

Invalid email address.

Invalid Input

Du skal accpetere vores privatlivspolitik for at kunne sende beskeden!

Invalid Input